Ib Weinchenck     (indlæg fra Erik Hellerup Madsen)

Ib Weinschenck 5.4.1944 - 26.2.2009.

Jeg har ønsket - delvis på opfordring - at føje lidt til Jans smukke nekrolog over Ib, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig.
Også fordi det er en historie om en overstået epoke - og Ib var en telegrafist af Guds nåde - han gik hele linen ud og nåede verden rundt.

Først blev jeg ked, så blev jeg vred, nu forhåbentlig afklaret.
Ib fik en lidt trist død. Han blev på familiens vegne fundet stærkt afkræftet i sin lejlighed på Nørrebro. Hjertet, lungerne, synet, sukkersyge, benene, koldbrand, ernæringsmangel. Han døde et par dage efter på sygehuset, dog havde familien forinden haft kontakt med ham. Den sidste tid kunne han ikke klare trapperne op til 4.salen. Men sådan var Ib. Han ønskede ikke at være en svag mand. Derfor kunne han nok heller ikke bede om hjælp. Vi var ellers mange, der gerne ville have hjulpet. Omstændighederne taget i betragtning fik Ib - som Jan skriver - en barmhjertig død.

De sidste gange jeg forsøgte at kontakte Ib var skriftligt omkring nytår og midt i januar, og sidste gang skældte jeg ud, fordi han ikke reagerede. Det havde så sin forklaring. Da jeg fik besked om hans død, var jeg på vej til København - for sent.

Ib blev født på Øster Aarbjerg skole vest for Ulfborg. Faderen var skolelærer, men Ib kom til at gå på Kronheden Skole hos lærer Alfred Kaae. Det kan ikke være længere ude på heden. Der er barskt og smukt. Kaae var en personlighed og en anerkendt amatørarkæolog, og han satte sit præg på Ib resten af livet. Ib pralede af, at han stadig kunne de 717 salmevers, som Kaae havde lært ham. Men Kaae vakte hans interesse for danmarkshistorie og litteratur, som Ib altid kredsede om, når han fik tid for sine søværts bedrifter. Efter hedeskolen fortsatte Ib på Ulfborg Realskole. I dag er Ibs barndomshjem helt forsvundet, men Kronheden Skole ligger der stadig som lejrskole. Kaae udhuggede en stor sten med motiver fra Danmarkshistorien "Historiens Sten". Den er et besøg værd, hvis man kan lide heden og stilheden - heldigvis har turisterne endnu ikke rigtig fået øje på den. Det var også Kaj Munks elskede jagtterræn, Ibs far gik på jagt med ham, og Ib bevarede stor interesse for Kaj Munk og en anden lokal berømthed grønlandsfareren Mylius Erichsen - Ibs farfars fætter(!) var maskinmester på Danmarksekspeditionen. Ringkøbing Museum fik glæde af Ibs interesser. Jeg har en gang truffet Ibs forældre. De var glade, fordi han oplevede så meget, men de forventede ham tilbage til studierne. Sådan blev det ikke.

Ib gjorde tjeneste i Søværnet 1960-66. Først som mathelev på Margretheholm og udgik fra Søværnest Radioskole på Holmen som konstabel TERA 1961. Var (over)konstabel TERA på diverse af flådens fregatter og minestrygere og var en tid på Flåderadio Rønne. Underviste en tid ved Søværnets civile radioskole og var basemekaniker på Margretheholm. Ib fremviste fra den tid ikke uden stolthed en sølvpokal og et par bøger med for god radiotelegrafering - og han havde en god hånd på en nøgle, selv om han som de fleste af os gik over til halvautomatiske squeeze key's o.l.
Undervejs blev han radiotelegrafist af 2. klasse fra Wendelboes Radioskole i 1964 og kort efter sin tid i Søværnet tog han i 1966 nysproglig studentereksamen fra Akademisk Studenterkursus. Påbegyndte studier på Københavns Universitet og nåede vist at få 1.del - jeg mener, det var i engelsk, William Golding havde hans store interesse. Imellem havde han også et par lærerjobs og var ansat på den Amerikanske Ambassade for at tjene til dagen og vejen.
Ib var et lyst hoved, god til matematik og ikke mindst til sprog, hvilket kom mange til gavn rundt på skibene. Ud over vestjysk og dansk, mestrede han engelsk, tysk, spansk og vist fransk.

I 1966 traf jeg Ib for første gang på indenrigspassagerbåden H.P. Prior/OWVN. Den samsejlede natruten Kbh.-Ålborg sammen med Jens Bang/OWNF og tilsvarende samsejlede Hans Broge/OZCR og C.F. Tietgen/OZED Kbh.-Århus. Indenrigsbådene indhentede de natlige telegrammer fra DFDSs skibe i udenlandsk fart og afleverede dem på kontoret om morgenen. Den funktion som siden overgik til Kbh.-Olsobådene. Jeg var fast afløser på bådene i flere omgange, selv om jeg først havde fået mit certifikat i 1965, og her kom Ib så anstigende som "føl", selv om han var bedre telegrafist end jeg og fik mere i løn, fordi han havde fået anciennitet med fra den kongelige højsøflåde. Ib og jeg har gennem årene haft mangen god diskussion om, hvornår første gang var. Han medgav mig efterhånden, at det var i 1966, men så kunne vi da heldigvis stadig diskutere datoen. Jeg fik aldrig fortalt dig det Ib, men jeg har fundet frem til, at du var føl på H.P.Prior 25.6.66-18.7.66 og jeg afløste her nu afdøde Arne Pedersen som 1. telegrafist 4.7.66-15.7.66, så du var der både før og efter mig. Jeg håber, du sidder et sted, så du endelig får datoerne - måske skulle jeg morse dem i stedet.
Siden arbejdede vi sammen på et passagerkrydstogt med England/OZJV Danmark - Midtatlantiske øer - Caribien/Vestindien 1969-70. Det var gode og spændende tider - og her traf vi begge min samlever sidenhen og nuværende kone Dorte. Vores sidste sejlads sammen var i 1971 på Esbjerg-Newcastlefarten med Prinsessen/OWJQ. Jeg gik i land i 1974, men Ib fortsatte så længe han kunne: DFDS 8½ år, Scandinavian World Cruises (DFDS) 1 år, Dansk Esso ½ år, Dansk-Fransk 2 mdr., Kosan Tankers 4 mdr., C. Clausen ½ år, DSB 2 mdr., Bornholmstrafikken 1 år og sidst Mercandia 2 år - afsluttende med Mercandian Duke/OYQF2K soldatertur U.S. Army Charleston, Suez, Saudi Arabien, England. Afmønstret 3.1.1991.
Undervejs mente han at have set danske søfolks favoritfilm Det gode skib Martha 35 gange.

Der var ikke mere brug for telegrafister i handelsflåden.
Ib har selv beregnet sin sejltid som telegrafist til 16 år 5 mdr. 13 dage(!).
Vi udvekslede 1998/99 sejllister. Ibs tæller 97 påmønstringer - det er rigtig mange søfartsbøger - han slutter efter sidste skib med et Hic transit gloria mundi, som er en lettere omskrivning af det latinske mundheld, når en afdød pave synges ud. Sic transit gloria mundi (sådan forgår verdens herlighed). Ib erstattede sic med hic (her). Her forgår verdens herlighed! - med et anstrøg af ironi - det kom desværre nok til at passe.

De første par år i land gik udmærket. Ib fik ansættelse i et udklipningsbureau (avisartikler) i København. Men fik sin afsked efterår 1994 … jeg var blevet for dyr i drift og for gammel, så man skiftede mig ud med to studentermedhjælpere … og herefter går det meste af tiden med at få dagpengene til at slå til og bekæmpe arbejdsløsheden. Ib har i mange tilfælde været overkvalificeret til de stillinger, han søgte, og afslagene og de tiltagende skavanker sled.

Da Ib i 2004 fyldte 60 fejrede han dagen på Cafe Mønten ved Nyhavn. Jeg overrakte ham fra en del af os en god Sea Wynde Rum, brygget som rommen i den engelske flåde i 1700-tallet. Ib var en glad fødselar, og når han stillede sig op var han imposant. Han var i sit es, folk væltede ind - men rask var han ikke.
Han dukkede heller ikke op de sidste par gange til DFDS-telegrafisternes årlige julefrokost på Martha-stuen i Svendborg. Ib havde ellers været en skattet gæst i mange år, og vi havde vel også nogle tanker derom, men …

Der var en del vi ikke nåede.
Ib boede på Nørrebro ud til Assistens Kirkegård og fik stort kendskab til den og de mange kendte danskere, som ligger her. Vi talte i mange år om en tur, men …
Vi aftalte også en fælles tur til Kronheden Skole og "Historiens Sten" - det bliver så også uden Ib.
Ib var en god brevskriver - og en bunke af dem sidder jeg med her. Han skrev en nekrolog over vores fælles bekendt telegrafist Lynge fra Oslofarten. Lynge var en solid og god kollega, og meget af det Ib fremhævede ved ham, kunne man nok bruge på Ib selv. Desværre har jeg ikke kunnet finde den.
Ib var munter og charmerende. En levemand og en pigernes ven. Han elskede en god bøf til en god rødvin. Han var en dygtig telegrafist, men han var først og fremmest en god kollega og en god kammerat. Jeg tror ikke, der kom et ondt ord os imellem - hvilket er ganske flot, for imellem konkurrerede vi nok også.
Ib vil en tid blive savnet på nogle stamværtshuse, men længe af os dine gamle kolleger.

Den amerikanske digter Samuel Ullmann (1840-1913) skrev i sit digt Youth:

Du er lige så ung som din tro,
Lige så gammel som din tvivl,
lige så ung som dit håb,
lige så gammel som din håbløshed.

Så længe dit hjerte er i stand til at modtage telegrafiske budskaber fra menneskene,
fra jord og himmel,
budskaber om skønhed, glæde, mod, storsindethed og kraft
- så længe er du ung.

… men når alle telegraftrådene er blæst ned
- så er du gammel …

Telegrafistens telegraftråde blæste vel ned til sidst.
Et spændende liv er levet ud. Jeg er glad for den tid, jeg havde del i - den måtte helst have varet lidt længere.
Nu er Ibs urne på vej til at blive begravet på Ulfkær kirkegård i Ulfborg.

Erik Hellerup Madsen
(2895)