
Vores kollega og min kære ven Poul Jørgen Grønborg Sørensen, ”Stenknuseren” er den 5. december 2010 afgået ved døden.
Poul Jørgen uddannede sig sideløbende som geolog og telegrafist i halvfjerdserne, og sejlede i en årrække i handelsflåden.
Siden hen blev Poul Jørgen lektor, men glemte aldrig sit gamle erhverv, idet han brugte mange af sine ferier fra undervisningen til, at sejle som afløser i DFDS A/S.
Jeg mødte selv Poul Jørgen ombord i DANA CORONA i foråret 1980, hvor jeg var helt grøn.
Poul Jørgen var den perfekte læremester i såvel faglige som sociale forhold. Jeg tænker tilbage på hans engagement, venlighed, tålmodighed,
og det venskab der i årene efter udviklede sig.
Mine tanker går i denne tid til Poul Jørgens hustru, familie og venner i denne svære tid. Poul Jørgen vil blive husket og savnet blandt rigtigt mange.
Æret være hans minde.
Lonny