CQCQ.dk

 DFDS-telegrafisternes hjemmeside

 

 

 

Poul Jørgen "Stenknuser" Sørensen (indlæg fra Lonny Boesgaard)

Vores kollega og min kære ven Poul Jørgen Grønborg Sørensen, ”Stenknuseren” er den 5. december 2010 afgået ved døden.

Poul Jørgen uddannede sig sideløbende som geolog og telegrafist i halvfjerdserne, og sejlede i en årrække i handelsflåden.
Siden hen blev Poul Jørgen lektor, men glemte aldrig sit gamle erhverv, idet han brugte mange af sine ferier fra undervisningen til at sejle som afløser i DFDS A/S.

Jeg mødte selv Poul Jørgen ombord i DANA CORONA i foråret 1980, hvor jeg var helt grøn.
Poul Jørgen var den perfekte læremester i såvel faglige som sociale forhold. Jeg tænker tilbage på hans engagement, venlighed, tålmodighed, og det venskab der i årene efter udviklede sig.

Mine tanker går i denne tid til Poul Jørgens hustru, familie og venner i denne svære tid. Poul Jørgen vil blive husket og savnet blandt rigtigt mange.

Æret være hans minde.

Lonny