 |
Ib
Weinchenck (indlæg fra Jan "Unge" Hansen)
Torsdag den 26. februar 2009 afgik min
ven radiotelegrafist Ib Preben Weinschenck ved døden 64
år gammel..
En næsten livslang kamp mod sukkersygen udløb til
sidst i det uundgåelige.
Ib, der er opvokset i det vestjyske mellem
hav og fjord, tog radiotelegrafistcertifikat fra Wendelboes Radioskole
i 1962, oprindeligt for at tjene lidt til sine studier i dansk
og historie på Københavns Universitet.
Livet til søs fik dog en overvægt
i Ibs tilværelse og han fik - trods sit utrolige intellekt
– aldrig gjort sine studier færdige.
Jeg traf Ib første gang i 1978,
hvor jeg mønstrede hos ham på m.s. Dana Sirena,
her havde jeg fornøjelsen at sejle sammen med ham frem
til 1981, hvor han blev overført til Scandinavian World
Cruises.
Ib fik i den periode lært mig utrolig
meget om det virkelige liv til søs, både på
radiostationen men sandelig også
på ”de bonede gulve” – han var indbegrebet
af en ”Officer and Gentleman”.
Ibs mange talenter og store begavelse
gav ham da også en del tilnavne: ”El Professor”,
hvor hentydes til hans sprogøre og ”Den Gamle Redacteur”
når han på ekvilibristisk vis formåede at få
nyhederne fra Lyngby Radio til at fylde ti sider inklusive lokal
sladderspalte o.m.m.
Som en af de få fik jeg lov at blive
en nær ven af Ib, venskabet kom også til at omfatte
min familie, hvor mine to piger den dag i dag med omhu værner
om de Dagmarkors, de fik af Ib i dåbsgaver.
Vi så altid frem til at få besøg af ham, når
han enten var på vej til eller fra Ulfborg, hvor hans forældre
boede.
Sjældent har jeg og min familie været i København
uden, at vi (allerhelst) skulle i Tivoli med ham.
Ligeledes har jeg under mine mange perioder på DFDS kontor
i København haft stor glæde af Ibs selskab efter
arbejdstid.
Tabet af Ib som ven og kollega er stort;
men med hans sukkersyges fremskredne stadie er døden kommet
barmhjertigt til ham.
Ib blev begravet fra St. Stefans Kirke på Nørrebro
og er bisat ved siden af sine forældre på kirkegården
i Ulfborg.
Jeg vil fremover huske Ib som han var,
inden sygdommen for alvor fik fat –
Levemand, boheme og ikke mindst en ven og god kollega.
Jan Hansen
Ex. 3900
Ib Weinchenck (indlæg
fra Erik Hellerup Madsen)
Ib Weinschenck 5.4.1944 - 26.2.2009.
Jeg har ønsket - delvis på
opfordring - at føje lidt til Jans smukke nekrolog over
Ib, som jeg fuldt ud kan tilslutte mig.
Også fordi det er en historie om en overstået epoke
- og Ib var en telegrafist af Guds nåde - han gik hele
linen ud og nåede verden rundt.
Først blev jeg ked, så blev
jeg vred, nu forhåbentlig afklaret.
Ib fik en lidt trist død. Han blev på familiens
vegne fundet stærkt afkræftet i sin lejlighed på
Nørrebro. Hjertet, lungerne, synet, sukkersyge, benene,
koldbrand, ernæringsmangel. Han døde et par dage
efter på sygehuset, dog havde familien forinden haft kontakt
med ham. Den sidste tid kunne han ikke klare trapperne op til
4.salen. Men sådan var Ib. Han ønskede ikke at være
en svag mand. Derfor kunne han nok heller ikke bede om hjælp.
Vi var ellers mange, der gerne ville have hjulpet. Omstændighederne
taget i betragtning fik Ib - som Jan skriver - en barmhjertig
død.
De sidste gange jeg forsøgte at
kontakte Ib var skriftligt omkring nytår og midt i januar,
og sidste gang skældte jeg ud, fordi han ikke reagerede.
Det havde så sin forklaring. Da jeg fik besked om hans
død, var jeg på vej til København - for sent.
Ib blev født på Øster
Aarbjerg skole vest for Ulfborg. Faderen var skolelærer,
men Ib kom til at gå på Kronheden Skole hos lærer
Alfred Kaae. Det kan ikke være længere ude på
heden. Der er barskt og smukt. Kaae var en personlighed og en
anerkendt amatørarkæolog, og han satte sit præg
på Ib resten af livet. Ib pralede af, at han stadig kunne
de 717 salmevers, som Kaae havde lært ham. Men Kaae vakte
hans interesse for danmarkshistorie og litteratur, som Ib altid
kredsede om, når han fik tid for sine søværts
bedrifter. Efter hedeskolen fortsatte Ib på Ulfborg Realskole.
I dag er Ibs barndomshjem helt forsvundet, men Kronheden Skole
ligger der stadig som lejrskole. Kaae udhuggede en stor sten
med motiver fra Danmarkshistorien "Historiens Sten".
Den er et besøg værd, hvis man kan lide heden og
stilheden - heldigvis har turisterne endnu ikke rigtig fået
øje på den. Det var også Kaj Munks elskede
jagtterræn, Ibs far gik på jagt med ham, og Ib bevarede
stor interesse for Kaj Munk og en anden lokal berømthed
grønlandsfareren Mylius Erichsen - Ibs farfars fætter(!)
var maskinmester på Danmarksekspeditionen. Ringkøbing
Museum fik glæde af Ibs interesser. Jeg har en gang truffet
Ibs forældre. De var glade, fordi han oplevede så
meget, men de forventede ham tilbage til studierne. Sådan
blev det ikke.
Ib gjorde tjeneste i Søværnet
1960-66. Først som mathelev på Margretheholm og
udgik fra Søværnest Radioskole på Holmen som
konstabel TERA 1961. Var (over)konstabel TERA på diverse
af flådens fregatter og minestrygere og var en tid på
Flåderadio Rønne. Underviste en tid ved Søværnets
civile radioskole og var basemekaniker på Margretheholm.
Ib fremviste fra den tid ikke uden stolthed en sølvpokal
og et par bøger med for god radiotelegrafering - og han
havde en god hånd på en nøgle, selv om han
som de fleste af os gik over til halvautomatiske squeeze key's
o.l.
Undervejs blev han radiotelegrafist af 2. klasse fra Wendelboes
Radioskole i 1964 og kort efter sin tid i Søværnet
tog han i 1966 nysproglig studentereksamen fra Akademisk Studenterkursus.
Påbegyndte studier på Københavns Universitet
og nåede vist at få 1.del - jeg mener, det var i
engelsk, William Golding havde hans store interesse. Imellem
havde han også et par lærerjobs og var ansat på
den Amerikanske Ambassade for at tjene til dagen og vejen.
Ib var et lyst hoved, god til matematik og ikke mindst til sprog,
hvilket kom mange til gavn rundt på skibene. Ud over vestjysk
og dansk, mestrede han engelsk, tysk, spansk og vist fransk.
I 1966 traf jeg Ib for første gang
på indenrigspassagerbåden H.P. Prior/OWVN. Den samsejlede
natruten Kbh.-Ålborg sammen med Jens Bang/OWNF og tilsvarende
samsejlede Hans Broge/OZCR og C.F. Tietgen/OZED Kbh.-Århus.
Indenrigsbådene indhentede de natlige telegrammer fra DFDSs
skibe i udenlandsk fart og afleverede dem på kontoret om
morgenen. Den funktion som siden overgik til Kbh.-Olsobådene.
Jeg var fast afløser på bådene i flere omgange,
selv om jeg først havde fået mit certifikat i 1965,
og her kom Ib så anstigende som "føl",
selv om han var bedre telegrafist end jeg og fik mere i løn,
fordi han havde fået anciennitet med fra den kongelige
højsøflåde. Ib og jeg har gennem årene
haft mangen god diskussion om, hvornår første gang
var. Han medgav mig efterhånden, at det var i 1966, men
så kunne vi da heldigvis stadig diskutere datoen. Jeg fik
aldrig fortalt dig det Ib, men jeg har fundet frem til, at du
var føl på H.P.Prior 25.6.66-18.7.66 og jeg afløste
her nu afdøde Arne Pedersen som 1. telegrafist 4.7.66-15.7.66,
så du var der både før og efter mig. Jeg håber,
du sidder et sted, så du endelig får datoerne - måske
skulle jeg morse dem i stedet.
Siden arbejdede vi sammen på et passagerkrydstogt med England/OZJV
Danmark - Midtatlantiske øer - Caribien/Vestindien 1969-70.
Det var gode og spændende tider - og her traf vi begge
min samlever sidenhen og nuværende kone Dorte. Vores sidste
sejlads sammen var i 1971 på Esbjerg-Newcastlefarten med
Prinsessen/OWJQ. Jeg gik i land i 1974, men Ib fortsatte så
længe han kunne: DFDS 8½ år, Scandinavian
World Cruises (DFDS) 1 år, Dansk Esso ½ år,
Dansk-Fransk 2 mdr., Kosan Tankers 4 mdr., C. Clausen ½
år, DSB 2 mdr., Bornholmstrafikken 1 år og sidst
Mercandia 2 år - afsluttende med Mercandian Duke/OYQF2K
soldatertur U.S. Army Charleston, Suez, Saudi Arabien, England.
Afmønstret 3.1.1991.
Undervejs mente han at have set danske søfolks favoritfilm
Det gode skib Martha 35 gange.
Der var ikke mere brug for telegrafister
i handelsflåden.
Ib har selv beregnet sin sejltid som telegrafist til 16 år
5 mdr. 13 dage(!).
Vi udvekslede 1998/99 sejllister. Ibs tæller 97 påmønstringer
- det er rigtig mange søfartsbøger - han slutter
efter sidste skib med et Hic transit gloria mundi, som er en
lettere omskrivning af det latinske mundheld, når en afdød
pave synges ud. Sic transit gloria mundi (sådan forgår
verdens herlighed). Ib erstattede sic med hic (her). Her forgår
verdens herlighed! - med et anstrøg af ironi - det kom
desværre nok til at passe.
De første par år i land gik
udmærket. Ib fik ansættelse i et udklipningsbureau
(avisartikler) i København. Men fik sin afsked efterår
1994 … jeg var blevet for dyr i drift og for gammel, så
man skiftede mig ud med to studentermedhjælpere …
og herefter går det meste af tiden med at få dagpengene
til at slå til og bekæmpe arbejdsløsheden.
Ib har i mange tilfælde været overkvalificeret til
de stillinger, han søgte, og afslagene og de tiltagende
skavanker sled.
Da Ib i 2004 fyldte 60 fejrede han dagen
på Cafe Mønten ved Nyhavn. Jeg overrakte ham fra
en del af os en god Sea Wynde Rum, brygget som rommen i den engelske
flåde i 1700-tallet. Ib var en glad fødselar, og
når han stillede sig op var han imposant. Han var i sit
es, folk væltede ind - men rask var han ikke.
Han dukkede heller ikke op de sidste par gange til DFDS-telegrafisternes
årlige julefrokost på Martha-stuen i Svendborg. Ib
havde ellers været en skattet gæst i mange år,
og vi havde vel også nogle tanker derom, men …
Der var en del vi ikke nåede.
Ib boede på Nørrebro ud til Assistens Kirkegård
og fik stort kendskab til den og de mange kendte danskere, som
ligger her. Vi talte i mange år om en tur, men …
Vi aftalte også en fælles tur til Kronheden Skole
og "Historiens Sten" - det bliver så også
uden Ib.
Ib var en god brevskriver - og en bunke af dem sidder jeg med
her. Han skrev en nekrolog over vores fælles bekendt telegrafist
Lynge fra Oslofarten. Lynge var en solid og god kollega, og meget
af det Ib fremhævede ved ham, kunne man nok bruge på
Ib selv. Desværre har jeg ikke kunnet finde den.
Ib var munter og charmerende. En levemand og en pigernes ven.
Han elskede en god bøf til en god rødvin. Han var
en dygtig telegrafist, men han var først og fremmest en
god kollega og en god kammerat. Jeg tror ikke, der kom et ondt
ord os imellem - hvilket er ganske flot, for imellem konkurrerede
vi nok også.
Ib vil en tid blive savnet på nogle stamværtshuse,
men længe af os dine gamle kolleger.
Den amerikanske digter Samuel Ullmann
(1840-1913) skrev i sit digt Youth:
Du er lige så ung som din tro,
Lige så gammel som din tvivl,
lige så ung som dit håb,
lige så gammel som din håbløshed.
Så længe dit hjerte er i stand
til at modtage telegrafiske budskaber fra menneskene,
fra jord og himmel,
budskaber om skønhed, glæde, mod, storsindethed
og kraft
- så længe er du ung.
… men når alle telegraftrådene
er blæst ned
- så er du gammel …
Telegrafistens telegraftråde blæste
vel ned til sidst.
Et spændende liv er levet ud. Jeg er glad for den tid,
jeg havde del i - den måtte helst have varet lidt længere.
Nu er Ibs urne på vej til at blive begravet på Ulfkær
kirkegård i Ulfborg.
Erik Hellerup Madsen
|
|
